Før du kan tage NordCharger i brug og få glæde af de mange besparelser, skal du have en NordCharger SmartBox installeret. SmartBoxen forbinder dit anlæg til vores platform og sikrer en stabil og hurtig kommunikation.
Du kan læse mere eller bestille en SmartBox her.
Nedenfor finder du en enkel guide til at komme i gang.
1. Opret din konto
Gå til siden oprettelsesformular
Udfyld dine oplysninger og vælg et password. Den email du indtaster bliver din faste loginadresse til platformen. Når kontoen er oprettet, kan du logge ind og fortsætte til opsætningen.
2. Forbind til dit anlæg
Gå til siden Devices
Her skal du oprette dit device så NordCharger kan kommunikere med dit solcelleanlæg. Oprettelsen foregår i tre trin.
Start med at klikke på Add device.
Trin 1 – Tilknyt inverteren

Vælg producenten af din inverter, for eksempel Fox ESS.
Indsæt din API nøgle i feltet API key.
Du finder API nøglen i producentens egen app. Har du brug for hjælp kan du følge denne guide.
Trin 2 – Tilpas opsætning

Vælg den inverter du ønsker at forbinde.
Under Battery Stack 1 vælger du din model for BMS og batteri samt antallet af batterimoduler, som sidder under BMS’en.
Hvis du har flere batteristakke, skal du vælge Add battery stack. Er du i tvivl om antallet af batteristakke, kan du med fordel læse denne guide.
Trin 3 – Indtast adresse

Indtast adressen hvor anlægget står. Det er vigtigt at bruge den korrekte fysiske adresse for anlægget, da denne er essentiel for NordChargers funktioner.
Giv enheden et navn. Mange vælger noget enkelt som Hjem eller Sommerhus. Navnet har ingen teknisk betydning, men gør det lettere at skelne mellem flere enheder.
Afslut med Create device now.
Dit anlæg er nu koblet til platformen og klar til at sende data til NordCharger. Du kan allerede se dit forbrug og produktion på dashboardet.
3. Aktiver NordCharger funktioner
Gå til Features: https://cloud.nordcharger.com/customer/features
SmartCharge
Her kan du aktivere SmartCharge for dit anlæg. Du kan vælge mellem to tilstande.

Simple
Denne tilstand lader dit batteri fuldt op på de billigste tidspunkter i døgnet. Den tager kun udgangspunkt i elprisen og er perfekt hvis du ønsker en meget enkel styring.
Optimizer
Dette er vores intelligente tilstand. Her tilpasses ladeplanen ud fra dine forbrugsmønstre, vejrudsigten og prisudviklingen. Det sikrer at dit batteri er opladt til de dyre timer. Optimizer giver som regel den største besparelse.

Når du aktiverer SmartCharge med Optimizer, kan du indstille en Prediction Buffer. Den bør som udgangspunkt stå på 0%, men kan hæves, hvis du forventer et højere forbrug.
Du kan skifte mellem tilstandene når som helst.
Export Limit
På samme side kan du også aktivere Export Limit. Funktionen sørger for at dine solceller kun eksporterer strøm til elnettet når du får betaling for det.

Hvis elprisen er negativ eller tæt på nul, stopper NordCharger eksporten så du undgår at sælge strøm uden værdi.
Du kan selv vælge en prisgrænse. De fleste elselskaber har et gebyr for salg af strøm, så mange brugere vælger at sætte grænsen til for eksempel 0,04 DKK, hvis det matcher deres selskabs gebyr.
Så er du i gang
Når disse trin er gennemført, er dit anlæg fuldt forbundet og klar til intelligent styring. Platformen optimerer automatisk dit batteri så du får mest muligt ud af dine solceller og elpriserne.