I dette blogindlæg vil vi give et generelt svar til dig, der måske undrer dig over, hvordan ladeplanen for dit Nordcharger-system bliver dannet og løbende opdateret i løbet af dagen.
Det er vigtigt at understrege fra start, at vi ikke analyserer eller justerer ladeplaner ud fra den enkelte bruger manuelt. Vores algoritme er generisk, men samtidig unik i sin optimering, og den benytter den samme grundlæggende metode for alle kunder. Forskellen i resultatet opstår alene på baggrund af forskelle i forbrugsmønstre, batterikapacitet og solcelleproduktion.
Grundlaget for ladeplanen
Hele konceptet bag algoritmen er, at der – baseret på dit forventede elforbrug for den pågældende dag – genereres en ladeplan, som opdateres hvert kvarter.
Den første ladeplan, der dannes for det kommende døgn, tager udgangspunkt i, hvordan dit batteri med den givne kapacitet bedst muligt kan udnyttes for at opnå den størst mulige besparelse over hele dagen. Det betyder, at systemet vurderer, hvornår det bedst kan betale sig at lade, hvornår batteriet skal holdes tilbage, og hvornår det bør aflades.
I praksis kan dette betyde flere ting:
- I nogle tilfælde giver det mest mening at lade batteriet flere gange i løbet af dagen.
- I andre tilfælde vil systemet kun lade én gang, men til gengæld aktivt holde på batteriet flere gange i løbet af dagen for at stoppe afladning i perioder, hvor elprisen ikke er optimal.
Alt dette sker automatisk og udelukkende med fokus på at opnå den størst mulige økonomiske besparelse.
Den matematiske optimering
Bag kulisserne opstilles der flere hundrede ligninger, som tilsammen beskriver dit forventede forbrug, batteriets kapacitet, lade- og afladeeffektivitet, elpriser samt eventuel solcelleproduktion. På baggrund af disse beregninger finder systemet den samlede optimale løsning for netop dit anlæg.
Det er dog vigtigt at forstå, at selv den bedste optimering ikke kan ændre de fysiske begrænsninger i systemet.
Hvorfor kan batteriet løbe tør i dyre perioder?
Det kan forekomme, at batteriet i perioder med høje elpriser når at løbe tør for strøm. Det skyldes typisk én eller flere af følgende årsager:
Batteriets størrelse
Batteriet er ganske enkelt ikke stort nok til at kunne dække hele den dyre periode. Algoritmen kan optimere brugen, men den kan ikke lagre mere energi, end batteriet fysisk kan rumme.
Højere faktisk forbrug end forventet
Hvis dit faktiske forbrug i en given periode er højere end det historisk estimerede forbrug, kan batteriet blive tømt hurtigere end planlagt.
Et konkret eksempel kan ses i figuren herunder, hvor batteriet løber tør midt i den dyreste periode om formiddagen. Her er årsagen både, at batteriet ikke har tilstrækkelig kapacitet til at dække hele perioden, og at forbruget samtidig har været højere end normalt.
Eksempel: Kulde og varmepumpe
Billedet i eksemplet stammer fra den 19. december hos en bruger med varmepumpe. Netop denne dag var markant koldere end dagen før. Det gennemsnitlige forbrugsmønster, som algoritmen baserer sig på, har naturligvis ikke kunnet forudse denne pludselige temperaturændring, da algoritmen arbejder ud fra historiske gennemsnit for den pågældende dag og tidspunkt.
Resultatet er et højere forbrug, som batteriet ikke fuldt ud kan kompensere for i de dyre perioder.
Hvorfor er batteriet ikke altid fuldt opladet om morgenen?
En anden situation, som nogle brugere undrer sig over, er, at batteriet ikke nødvendigvis er fuldt opladet om morgenen – selv på dage med et meget højt forventet forbrug.
I eksemplet herunder kan man se, at batteriet ganske vist lader flere gange i løbet af natten på de billigste tidspunkter, men kun med en relativt lav effekt. Årsagen er, at batteriet står koldt.
Alle opladningscyklusser beregnes ud fra antagelsen om, at batteriet befinder sig under optimale forhold. Hvis et batteri står tæt på frostgrader eller generelt meget koldt, reduceres ladehastigheden markant. Det betyder, at batteriet i praksis ikke nødvendigvis kan nå den beregnede state of charge, selvom ladeplanen i teorien er korrekt.
Peakshaving og prioritering af forbrug
En anden faktor, som kan påvirke opladningen af batteriet, er, hvis peakshaving-funktionen er aktiveret på inverteren. Denne funktion sikrer, at husstandens samlede elforbrug ikke overstiger et fastsat maksimalt niveau.
Hvis man for eksempel lader sin elbil om natten, og batteriet normalt kan lade med f.eks. 6 kW, kan der opstå længere perioder, hvor ladeeffekten reduceres, fordi andre store forbrugere i husstanden – såsom varmepumpe, elbil eller andre belastninger – har førsteprioritet.
Konsekvensen kan være, at batteriet ikke når at blive opladet til det planlagte niveau. Derfor kan man i nogle tilfælde opleve, at batteriet for eksempel om morgenen ikke er fuldt opladet, ligesom hvis batteriet havde stået koldt. Systemet kan simpelthen ikke lade hurtigere fysisk.
For at opsummere kort:
Ladeplanen for dit Nordcharger-system bliver altid udarbejdet med ét formål: at give dig den størst mulige besparelse ved at anvende dit batteri baseret på det forventede elforbrug og den forventede solcelleproduktion.
Hvis der opstår afvigelser mellem det forventede og det faktiske forbrug, er dette næsten altid forklaringen på, hvorfor batteriet enten ikke har tilstrækkelig strøm til at dække alle dyre timer – eller hvorfor det ikke er fuldt opladet på bestemte tidspunkter.
Det vil være yderst sjældent, at systemet vælger at lade batteriet i perioder med stigende elpriser. Det skyldes, at dette oftest ikke er rentabelt, da der både er et ladetab forbundet med opladningen, og fordi elprisen typisk vil falde igen kort tid efter.