Datalogger (API) eller NordCharger SmartBox
Når du opretter dit solcelle og batterisystem i NordCharger appen, bliver du bedt om at vælge en installationstype. Her kan du vælge mellem Datalogger eller SmartBox. Hvis du er i tvivl om hvad du skal vælge, så er denne guide til dig.
Formålet her er at hjælpe dig med at finde ud af hvilken løsning der passer til dit anlæg, og hvad forskellen egentlig er på de to måder at forbinde dit system.

SmartBox (anbefalet)
Hvis du har købt vores NordCharger SmartBox, så er det denne metode du skal vælge.
SmartBoxen er en lille fysisk boks, der forbindes direkte til din inverter. Den giver NordCharger mulighed for at styre batteriet i realtid og reagere hurtigt på strømpriser, forbrug og produktion.
SmartBoxen giver derfor:
- Hurtigere reaktionstid og mere præcis styring
- Bedre driftsstabilitet
- Mulighed for flere avancerede funktioner
- Ingen behov for at hente API nøgler fra producenten
SmartBoxen er kort sagt den mest robuste og anbefalede løsning, hvis du ønsker det bedste ud af SmartCharge og andre NordCharger funktioner.
Hvordan ved jeg om jeg har en SmartBox?
Du har en SmartBox hvis:
- Du har modtaget og fået monteret en lille hvid boks med NordCharger logoet
- Den er typisk monteret ved eller på din inverter
- Installatøren har oplyst at “NordCharger SmartBox” er en del af din installation
Hvis du er i tvivl kan du:
- Kigge i dit ordresæt eller faktura
- Spørge din installatør
- Eller kontakte os på support
Datalogger (API forbindelse)
Hvis du ikke har en SmartBox installeret, kan du stadig forbinde dit solcelleanlæg til NordCharger. I stedet gør du det via en trådløs forbindelse gennem inverterens datalogger. Det foregår ved at hente en API nøgle fra producentens app eller web portal og indsætte denne i NordCharger appen.
Datalogger forbindelsen fungerer glimrende til at overvåge og styre de fleste systemer, men reagerer lidt langsommere end SmartBoxen, da styringen sker gennem inverterens cloud server. Ulempen er at du er afhængig af inverterproducents server og opdateringer, som kan spænde ben for visse funktioner.
Brug denne metode hvis:
- Du ikke har en NordCharger SmartBox
- Du ønsker at forbinde dit system udelukkende digitalt via producentens app konto
- Du kan finde og indsætte din API nøgle (vi guider dig naturligvis til dette)
Hvad vælger jeg i appen?
Når du opretter dit system i appen og ser feltet Installationstype, så vælg følgende:
Vælg “SmartBox” hvis du har en NordCharger SmartBox installeret.
Vælg “Datalogger” hvis du ikke har en SmartBox og i stedet vil forbinde via API nøgle.
Har du brug for hjælp?
Så skriv til os på [email protected], så hjælper vi dig gerne i mål.
God fornøjelse med opsætningen og tak fordi du bruger NordCharger 💙